23. marts 2017

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Skriv din e-mail i feltet og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Referencer

RTT støtter grønt taxi-projekt

RTT var sammen med Cleardrive og TaxiNord 4x48 de første i Europa, som fik lov at prøvekøre Teslas nye model S, for at vurdere om den er velegnet som taxi i Danmark. Læs om besøget hos Tesla her.

Samarbejdet med Cleardrive startede for ca. et år siden, da Cleardrive kontaktede RTT i forbindelse med en af deres andre el-bils projekter.

Siden har RTT fulgt Cleardrives arbejde med at får indført eltaxier og elbiler i den kollektive transport med stor interesse.

RTT støtter op om et grønt alternativ til dieseltaxierne, og vil fortsætte samarbejdet med Cleardrive for at sørge for at det bliver til en realitet.

Vi mener at det er et meget vigtigt projekt, da de 5.200 taxier der kører rundt i Danmark er ansvarlige for lige over to procent af Danmarks CO2-udledning og ti procent af den transportrelaterede udledning. Det er en stor belastning for miljøet og derfor vil vi gøre hvad vi kan for at hjælpe Cleardrive med at finde et alternativ der mindsker miljøbelastningen og samtidig står mål med de krav der inde for taxi-branchen.

Vi vil løbende opdatere siden efterhånden som projektet skrider frem.

Læs meget mere om projektet og Cleardrive her

Andre grønne initiativer i taxi branchen:

Den grønne taxikommission - Sammen med et prominent panel af trafikforskere, klimaeksperter og en bred vifte af producenter og teknologiudbydere skal kommissionen medvirke til at fremme grøn taxidrift og fungere som et rådgivende organ, der skal kortlægge og diskutere forskellige bæredygtige løsningsmodeller for, hvordan taxibranchen systematisk kan reducere dens klima- og miljøbelastning frem mod 2020.

Projekt grøn taxi - støttet af Trafikstyrelsen, er et uddannelsesprojekt igangsat af Frogne A/S i samarbejde med TaxiNord, TUC (Transportens UddannelsesCenter A/S) og RUC. Målet er at motivere til mere energirigtig adfærd hos taxichauffører og hermed nedbringe brændstofforbruget i TaxiNords 500 taxier med 19 procent. RTT har allerede monteret udstyr i adskillige testbiler, som kører rundt på gaderne.