23. marts 2017

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev
Skriv din e-mail i feltet og tilmeld dig vores nyhedsbrev

Referencer

RTT kåret som Gazelle-virksomhed for anden gang!

Dagbladet Børsen har, siden 1995, hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog, som et synonym for virksomheder i vækst.
Udvælgelsen gennemføres af Greens Analyseinstitut og kriterierne er objektive og bygger på data fra Soliditet A/S.
For at blive kåret som gazelle, skal virksomheden have have haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat i løbet af de seneste fire regnskabsår , og samlet set have fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Siden 1995 har Børsen kåret 13.215 gazellevirksomheder. For to tredjedele af dem har det været et engangstilfælde. Hver femte gazelle har præsteret at optræde på gazellelisten to gange. RTT er en af dem.

RTT var også kåret som Gazelle i 2006, men vi er særligt stolte af kåringen i år, da den tager udgangspunkt i fire regnskabsår, hvor Danmark og resten af verden har været ramt af en alvorlig økonomisk krise. Vi har i den periode forsøgt at tilpasse os de ændrede markedsvilkår, og har bl.a valgt at investere i vores marketing og grafiske afdeling i stedet for at skære ned, selv om det er fristende. Det, kombineret med en holdindsats fra vores engagerede og yderst kompetente medarbejdere, har gjort at vi har kunnet bevare en kontinuerlig vækst i alle fire år.

Den 11. oktober kårer Børsen Region Sjælland og Region Hovedstadens vindergazeller samt den overordnede landsvinder i København.